Hvis du har haft spændinger eller smerter i nakken i lang tid, er der stor sandsynlighed for at du har prøvet det meste. Nakkemassage. Udstrækning. Måske kiropraktor. Måske har du fået øvelser med hjem der hjælper lidt, men problemet vender altid tilbage.
Det jeg vil fortælle dig i dette indlæg er noget de fleste aldrig har hørt. Og det er at din nakke måske slet ikke er problemet.
Det jeg deler her er en kombination af etableret anatomi, osteopatisk klinisk forståelse og min egen erfaring fra briksen. Det er ikke alt der er understøttet af store randomiserede studier, men det er funderet i anatomiske sammenhænge der giver klinisk mening. Og det er sammenhænge jeg ser bekræftet igen og igen hos mine klienter.
Nakken er et symptom. Ikke altid årsagen.
Når jeg undersøger klienter med nakkesmerter, leder jeg ikke kun i nakken. Jeg starter faktisk et helt andet sted. Jeg starter ved vejrtrækningen.
Det lyder måske underligt. Men der er en direkte anatomisk forbindelse mellem din diaphragma, dit åndedræt og spændingerne i din nakke. Og når jeg forklarer mekanikken bag, giver det pludselig rigtig god mening for de fleste.
Nerven der forbinder din diaphragma med din nakke
Diaphragma er den store vejrtrækningsmuskel der sidder som en kuppel under lungerne og adskiller brystkassen fra maven. Den er den primære motor bag dit åndedræt.
Det der er interessant her er hvilken nerve der styrer diaphragma. Det er nervus phrenicus. Og den udspringer fra C3, C4 og C5 i nakken, altså midt i nakken.
Det betyder at diaphragma og nakken deler nervesystem. Den osteopatiske forståelse er at når diaphragma er kronisk spændt og overbelastet, kan det via nervus phrenicus bidrage til øget tonus og spænding i det nakke-segment den er forbundet med. Det er ikke nakken i sig selv der er problemet, men en neurologisk sammenhæng der holder den i et forhøjet spændingsniveau.
Det jeg ser på briksen
I min undersøgelse af klienter med nakkesmerter beder jeg dem om at dreje hovedet så langt de kan til højre og venstre. Derefter lægger jeg hænderne under forreste ribbenskant og arbejder med at inhibere diaphragma i et par minutter. Og så beder jeg dem dreje hovedet igen.
Hos mange klienter er der en mærkbar forskel i bevægelighed allerede her. Uden at jeg har rørt nakken.
Det er selvfølgelig en klinisk observation og ikke en diagnostisk test med videnskabeligt validerede målinger. Og diaphragma er ikke altid hele forklaringen. Nakken påvirkes af mange faktorer i kombination med hinanden og diaphragma er én af dem. Men når forbindelsen er til stede, er det en stærk indikation af at behandlingen skal starte ved vejrtrækningen, ikke lokalt i nakken.
Historien om Oskar, der kunne se mere af væggen
En af mine klienter, Oskar, kom ind til osteopatisk behandling for nylig. Hans kone var i et osteopati-forløb ved mig og havde sendt ham afsted, fordi hun var træt af at høre ham brokke sig over ubehaget i nakken. Hans egne ord, ikke mine 🙂
Han havde kontorarbejde og nakkespændingerne havde taget til over tid. Det plejede at kunne løses med et par nakkebevægelser i løbet af arbejdsdagen. Men efter han havde ligget syg i et par uger og vendte tilbage til kontoret, var spændingerne direkte generende og gav spændingshovedpine.
I undersøgelsen bad jeg ham dreje hovedet til højre. Han kom et stykke men havde tydeligt begrænset rotation. Derefter inhiberede jeg hans diaphragma under forreste ribbenskant. Så bad jeg ham dreje igen.
Han sagde WOW.
Han kunne pludselig se betydeligt mere af væggen på højre side. Det overraskede ham fuldstændigt. Og det er præcis den reaktion der viser at vi har fat i noget rigtigt.
I undersøgelsen fandt jeg også at hans skuldre nærmest ikke kunne falde helt ned i hvile. Ved indånding løftede de sig tydeligt og kom ikke tilbage ned igen. Skalenerne, øvre trapez og levator scapulae var alle massivt spændte og overtog vejrtrækningsarbejdet fra en diaphragma der ikke længere løftede sin del.
I første behandling arbejdede vi med diaphragma og han mærkede forbedret nakkebevægelighed og mindre ubehag allerede samme dag. Han fik en vejrtrækningsøvelse med hjem for at begynde at genopbygge diaphragmas funktion og bryde mønstret med den overfladiske højthorakale vejrtrækning.
I de efterfølgende behandlinger arbejdede vi videre med inhibition af skalenerne og de øvre nakke og skuldermuskler, ledmobilisering af de nedre ribben og thoraks, og mere arbejde med diaphragma og de strukturer der sidder lige under den. Målet var at give hele systemet frihed til igen at trække vejret dybere og mere naturligt.
Efter tre behandlinger var han tilbage til sit gamle niveau. Men med en vigtig forskel. Han havde fået en ny bevidsthed om sin egen vejrtrækning og arbejdede aktivt med øvelserne. Han er nu godt på vej til at blive helt smertefri.
Hvad sker der når vejrtrækningen bliver overfladisk?
Det korte svar: kroppen finder en anden vej.
Diaphragma er designet til at lave det meste af vejrtrækningsarbejdet. Den trækker sig nedad ved indånding, skaber undertryk i brystkassen og lader lungerne fylde sig. Når diaphragma er stiv og restriktiv, er den ikke i stand til at gøre det arbejde effektivt.
Så rekrutterer kroppen hjælp fra de accessoriske vejrtrækningmuskler. Muskler der egentlig er beregnet til at hjælpe ved høj belastning, ikke til at pumpe vejret i hvile. De sidder i nakken og skuldrene. Skalenerne, sternocleidomastoideus, de øvre trapezmuskler.
Resultatet er en vejrtrækning der lever i den øverste del af brystkassen og løfter skuldrene en smule ved hvert åndedræt. Det mærker man ikke selv fordi det sker så gradvist. Men over tid skaber det en kronisk overbelastning i nakke og skuldre.
Hvorfor bliver diaphragma stiv?
Den mest almindelige årsag er stillesiddende arbejde kombineret med lidt eller ingen bevægelighed i thoraks og de nedre ribben.
Diaphragma er som alle andre muskler og væv i kroppen afhængig af bevægelse for at holde sin mobilitet og funktion. Sidder du mange timer om dagen let foroverbøjet foran en skærm, komprimeres de nedre ribben og diaphragma arbejder i et begrænset bevægeudslag. Over tid mister den sin fulde ekskursion og bliver kortere og stivere.
Det er et use it or lose it princip. Og det rammer særligt folk der aldrig har lavet mobilitetstræning eller bevægelse der bevidst åbner brystkassen.
Det klassiske billede jeg ser i min klinik er mænd i 50’erne, der har siddet på kontor i årevis og aldrig har tænkt over deres vejrtrækning eller thoraks-mobilitet. De kommer ind med en stiv midt-nakke og en lukket forside på brystkassen. Når jeg finder diaphragma hyperton i undersøgelsen, hænger det næsten altid sammen.
Amme-nakken er det samme problem i en anden form
Et andet mønster jeg ser hyppigt er kvinder der for nylig har født og kæmper med nakkesmerter.
Når man holder og ammer en baby mange timer om dagen, er kroppen konstant let foroverbøjet med armene foran kroppen. Det er en position der komprimerer forfra og giver meget lidt plads til at trække vejret dybt ned i de nedre ribben. Kroppen tilpasser sig og vejrtrækningen rykker opad, der hvor der er mest plads. Det er de øvre lunger og skuldrene.
Resultatet er det samme som ved kontoret. De accessoriske vejrtrækningmuskler i nakken og skuldrene overtager gradvist mere af arbejdet og nakken bliver kronisk spændt.
Kroppen gør bare det den er designet til. Den finder den letteste vej. Det er ikke forkert af den. Men det er værd at forstå og arbejde med.
Hvad kan du gøre selv?
Det første og vigtigste er at blive bevidst om hvor dit åndedræt lever.
Læg hænderne på de nederste ribben. Trækker du vejret så ribbene bevæger sig udad til siderne og bagud? Eller løfter du mest skuldrene og ekspanderer øverst i brystkassen?
Hvis det primært er det sidste er det et tegn på at de accessoriske vejrtrækningmuskler arbejder mere end de behøver. Du kan ikke ændre et vejrtrækningsmønster over natten. Men bevidstheden om det er det første skridt. Og det kræver ikke udstyr eller tid. Kun et øjeblik af opmærksomhed.
Hvornår giver det mening at søge hjælp?
Hvis du har haft nakkesmerter i lang tid og aldrig har fået kigget på forbindelsen til vejrtrækning og diaphragma, kan det give rigtig god mening at få det undersøgt ordentligt.
I en osteopatisk behandling hos mig laver vi inhibitionstesten jeg beskrev tidligere, så du selv kan mærke om diaphragma spiller en rolle i dine nakkesmerter. Hvis den gør, arbejder vi direkte med at afspænde diaphragma og genoprette bevægelighed i thoraks og de nedre ribben. Og vi tester nakken løbende undervejs, så du kan mærke forskellen.
Der er rigtigt mange andre sammenhænge mellem nakkespændinger og resten af kroppen. Derfor tester jeg dig altid grundigt og vi tilpasser behandlingen direkte til de fund jeg gør mig i din specifikke undersøgelse!
Du er velkommen til at booke en tid til osteopatisk behandling hos mig på Livets Klinik på Nørrebro. Er du i tvivl om det giver mening for din situation, er du altid velkommen til at skrive til mig inden du booker.
Ved vedvarende eller tiltagende smerter bør du altid kontakte din læge for at udelukke andre årsager.